Skal vi gå så langt som at kalde det en spritny moderne klassiker? Man får helt klart lyst, når man læser Susanna Clarkes “Piranesi”. Medrivende og fuld af overraskelser, forundring og menneskelig eviggyldighed.
Vi advarer kraftigt mod spoilere og anbefaler, at du læser bogen før du hører vores tanker om dette mesterværk.
Musik: Ketsa “Night Flying”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: iTunes | Android | RSS
Det “labyrintiske” i romanen (nu med minotaurussere) hænger vel sammen med, at Giovanni Battista Piranesis “carceri d’inventione”-suite af raderinger både er sublimt uoverskuelige, men samtidig indeholder perspektiv-linier, som først M.C. Escher videreudviklede i det 20. århundrede. Piranesi skabte umulig geometri –
For så vidt som det kunne interessere, vil jeg henlede opmærksomheden på, at svensk science fictions “grand old man” – Sam J. Lundwall – ii 1978 udgav romanen “Fängelsestaden”. Og denne roman tager også udgangspunkt i Piranesis raderinger. Og spoiler: – i den roman er det ikke spørsmåletom “hvor” …. men om “hvornår”. Time is of essence 🙂
tak for en times tid med hyggelige meningsudvekslinger
kh Henning
Hej Henning
Nej, det er ikke noget under, at Giovanni Piranesi’s værker inspirerer andre. Der er så mange små detaljer og ufortalte historier i hans blik for arkitektur. Og sjovt nok virker de samtidig helt affolkede. Clarkes inspiration er til at føle på, når man har set forlaget, og det gør det kun til en endnu bedre bog i min mening.
Ja, det kunne da være man skulle kaste sig over noget svensk sci-fi. Hvem er (foruden Niels E. Nielsen) den bedste skandinaviske sci-fi forfatter ifølge dig?
Vh
Mads