Læs den! 11% – ep. 82

I en fremtid hvor kvinder har overtaget verdensordenen og kun 11% hanner holdes i live til artens fortsatte overlevelse, møder vi en håndfuld kvinder, hvis skæbner snørkler sig sammen. Vi er begejstrede for Maren Uthaugs bog (men ikke dens omslag).

267071-9788711996782

Tænk sig, vi kommer gennem hele dette afsnit, uden at nævne sammenfaldet mellem Jeppe og de Jepper der er i bogen… 😉

2 comments

  1. Janus siger:

    Det var en god samtale. Jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig har gidet læse den – og jeg indser nu, at det nok har været, fordi den blev solgt så meget på præmissen, og den præmis er ærligt talt ikke særligt banebrydende – udover “denne gang er det i Danmark”. I har givet mig en lidt mere retvisende opfattelse af bogen, tror jeg… måske vil den endda få lov at snige sig ind i interessesfæren igen 🙂

    Ang. Den tredje politibetjent. Har I mon været grebet af Lost tilbage i de dage? For det var en af de bøger, der blev nævnt som inspiration, så vidt jeg husker.

    • admin siger:

      Hej Janus, tak for at du lytter med.

      Som jeg vist også fik sagt i episoden, tror jeg det er vigtigt, at man lægger forventninger til præmissen lidt til side. Men gør man det, er der virkeligt noget godt at hente i 11%. Smukt skrevet, indlevende og med meget interessante karakterer.

      Jeg husker at være fanget af Lost, de første to sæsoner, derefter syntes jeg det blev ret tydeligt, at forfatterne ikke anede hvor de var på vej hen og der bare, helt ukritisk kom flere og flere idéer ind (for slet ikke at tale om slutningen, som jeg aldrig kom til, men intet godt har hørt om).
      Indtil videre i min læsning af Den Tredje Betjent, bevæger vi os ind i en Alice i Eventyrland-lignende fortælling, så jeg kan godt se hvis Lost er blevet inspireret herfra.

      /Mads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *