We’re back (in black?).
Efter en lille pause er vi tilbage med forvirrede tanker om Jean Genets “The Blacks – a clown show” og meget klare tanker om Ursula K. Le Guins “Bæreposeteorien om fiktion”.
Læselysten vinder og ALDI lukker…
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: iTunes | Android |
Hvor er jeg bare begejstret for, at høre nyt fra LæsDen.
Omend jeg nok kender til Genet, har jeg faktisk aldrig set, læst eller hørt om “The Blacks” (som så hedder noget andet på fransk, natyrli’). Men udfra jeres referat kommer jeg uvilkårligt til at tænke på “Ubu Roi” (Kong Ubu) af Alfred Jarry. Og ligesom – angiveligt – “The Blacks” får man heller ikke det store ud af blot at læse manus. Først i opsætning og udførelse går vanviddet for alvor bananas. Så udfra den betragtning er “The Blacks” måske slet ikke absurd teater, men snarere ‘patafysisk teater. Det kan man så overveje.
Elaine Morgan gør i bogen “Descent of Woman” gældende, at myten om Den Store Jæger, som igangsætteraf “udviklingen”, er kolporteret af – had hun kalder – “tarzanister”. Disse – altså palæontologer af maskulint tilsnit – betragter “hannen” som “mennesket” og kvinden som en biologisk nødvendighed for “hannen”. Hvilket hun så vender om, med postulatet om, at menneskehedens udvikling primært drejer sig om kvindens udvikling. Og på flere måder kan jeg se, at Le Guin ekstrapolerer dette synspunkt. Og selvom ingen af teorierne i endelig forstand er korrekte, anser jeg dem begge for yderst væsentlige og aldeles ikke så nemme at verfe af bordet – og slet ikke ved at hive “jæger-myten” ind fra kulissen!!
Med hensyn til “Starship Troopers”: – ikke blot har SciFiSnak lige haft den under kniven, men også Jacob Emiliussen har i “Nørd-patruljen” for kort siden haft den til diskussion. Selv har jeg en ret fast mening om kalorius, men jeg vil høre frem til jeres behandling …. når den tid kommer.
bedste hilsner, Henning