Europa gik under i 1969… Det gjorde den i hvert fald i Niels E. Nielsens sci-fi-roman fra 1963. Hvordan vil en helt almindelig, småborgerlig bogholder overleve en atomkrig, der aldrig kommer, men efterlader Europa mennesketom?
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: iTunes | Android | RSS
Hej Mads og Jeppe
Lige en biografisk detalje: “Narrens Drøm” blev oprindeligt udgivet af Hasselbalch (i 1963) & senere genudgivet af Stig Vendelkær (SV SF “mere spændende end nogen kriminalroman”). Og “Narrens Drøm” er faktisk én af Nielsens tidligste SF’ere,
Jeg kunne godt have undt jer, at I var snublet over én af Nielsens senere romaner; f.eks. “Troldmandens Sværd”, “Skyggen fra Sirius” eller den helt eminente “Herskerne”. – Og så kan det iøvrigt undre mig, at I påstår I overhovedet ikke kender til SV SF-udgivelserne. Det er jo en milepæl i udgivelser af SF på dansk, sammen med Irlov Regulus og Science Fiktion Cirklen. – Eller det er måske bare koketteri? – Alternativt, at jeg må se i øjnene, at jeg er ved at blive et gammelt røvhul; det er jo også en mulighed 🙂
Pær-son-lit finder jeg ikke “Narrens Drøm” særlig interessant, hvilket så også hænger sammen med, at jeg vist kom til den efter en hel andre Nielsen-tekster (se ovenfor). Men jeg giver jer ret i, at det dystopiske åbenbart har været mere comme-il-faut i de sidste 70 år (ihvertfald på europæisk jord), og det kan man jo så undre sig frugtbart over. Det kan – ved satan – ikke udelukkende handle om tømmermænd ovenpå 2. Verdenskrig eller ømme ligtorne ovenpå Den Kolde Krig.
Der er noget Tom Kristensen over det: – Jeg længes mod skibskatastrofer, hærværk og tidlig død! (parafraseret). Men det er åbenbart sådan “de unge vil have det” (det bliver mahogni med tiden).
Det følgende kan forekomme far-fetched, men jeg har en mistanke om, at Danmark – generelt – lider under et 1864/1940/1993-kompleks, der indeholder en trussel om opløsningen af vores jordbær-hygge, og derfor er dystopier (med indlagt teenage-angst) mere salgbare end magnifiose vistaer til muligheder hinsides det værende.
I den optik er “Narrens Drøm” vel i et vist omfang vederkvægende: – der er liv (også menneskeligt) hinsides katastrofen, også selvom det vil være radikalt anderledes end velkommen til koppenhaggen og én over nakken.
Jeg syns I gjorde et hæderligt forsøg på, at “dekonstruere” Narrens Drøm. Så tak for den. Men jeg syns også at I – om ikke andet så privat – skulle prøve én af de Nielsen-titler, jeg har nævnt. “Gentleme! Let’s broaden our minds” 🙂
Hilsen Henning