I noget, der nu er en meget nær fremtid, kæmper Lauren for sin overlevelse og sin egen tro. Lyt til vores tanker om Octavia Butlers dystopiske scifi roman.
Musik: Ketsa “Night Flying”
Lyt til Scifi Snak snakke om samme bog her.
Mads anbefaler desuden Joachim Meyerhofs “Fortiden er ikke hvad den har været”
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: iTunes | Android | RSS
Hej LæsDen’ere
Octavia Butler døde i 2006, i en alder af 58 år, og der er lidt uenighed om hvorfor og hvordan. Men ihvertfald lidt tragisk – thi 58 er vel dybest set ingenting, og hun var ikke ligefrem gået på forfatter-pension, selvom nogle vil vide noget om “skrive-blokering”. Ja – det kan sgu’ alle sammen komme ud for, men det er ikke ensbetydende med at man er færdig med at skrive.
Butler er blevet udråbt til at være eksponent for alle mulige ting: Femi-science fiction, AfroFuturisme, Solar Punk mv. Og på den måde “deler hun skæbne” med Ursula LeGuin, som I netop lige tager med ind i diskussionen – hvilket jeg finder både meget positivt og meget rigtigt. For de er fælles om en sub-genre som næppe er anerkendt, og derfor “coiner” jeg den lige: – “Humanistisk science fiction” (og allerede dér går det galt, for hvis “det intenderede novums hegemonistiske status i narrativet skal være kognitivt og naturvidenskabeligt funderet” (Darko Suvin), så skal vi over “Nordvest-Passagen” mellem traditionel “humaniora” og “naturvidenskab”. Og jeg kan meddele – fra nærmeste udsigtspost – at den er man ikk’ gla’ ve’ – ihvertfald ikke på læreruddannelsen på UCL!
Nå! Op i røven!
Selvfølgelig menerButler noget med det hun skriver, men man skal ikke forvente at finde klicheer eller etiketter a la “de onde” og “de gode”. Butler fremskriver mennesker – eller i det mindste levende, bevidste væsener – og de kan være drevet af følelser, motiver, intentioner, holdninger … fortsæt selv. Hvilket også omfatter irrationalitet, inkonsekvens og diskrepanser. Butler fremskriver mennesker! Som sagt.
Jeg syns’ det var en ret god gennemgang I lavede,. Og det virker helt inkongruent, at en overbevist ateist skal nævne, at I overhovedet ikke berører titlens betydning: “Lignelsen om sædemanden”. Det er den dér med “Ord der falder på klippegrund”.
Til gengæld er det ikke min – personlige – opfattelse, at Butler er nogen særlig god roman-forfatter. Men som novelle-forfatter skinner hun virkelig. Derfor vil jeg anbefale jer at læse hendes “Bloodchild” – den er altså ikke særlig lang! – som vil kunne perspektive Butlers tilgange til de problematikker, der interreserede hende.
Og derpå vil jeg trække mig tilbage i god ro&orden og takke for en god podcast 🙂
Hilsen Henning